Valg

Siden 1949 har tyske borgere valgt medlemmerne af Den Tyske Forbundsdag i henhold til principperne for almindelige, umiddelbare, frie, lige og hemmelige valg for et tidsrum af 4 år. Det er, hvad Forbundsrepublikken Tysklands grundlov, artikel 39, foreskriver.

De valgte medlemmer af Forbundsdagen, lyder det her, "er folkets repræsentanter og er ikke bundet ved instrukser eller forskrifter, men alene ved deres overbevisning."

Principielt har alle tyskere, der på valgdagen er fyldt 18 år, ret til at vælge og til at blive valgt ved forbundsdagsvalg. 

Den første nyvalgte Tyske Forbundsdag trådte sammen den 7. september 1949 i Bonn. 

Siden valget til den anden Tyske Forbundsdag i 1953 afgives der ved et forbundsdagsvalg to stemmer. Med førstestemmen vælges der en kandidat direkte fra vælgerens valgkreds. I Tyskland findes der 299 valgkredse, hvor der hhv. bor ca. 250.000 tyske borgere. Med andenstemmen beslutter vælgeren sig for et bestemt parti.

Listekandidaternes rækkefølge fastlægges forinden på partiernes landsmøder. Forlader et parlamentsmedlem parlamentet, rykker den næste kandidat fra partiets delstatsliste, der ikke fik en plads, frem i stedet for medlemmet, der først blev valgt ind i Forbundsdagen. Er der ingen kandidater tilovers på delstatslisten, besættes pladsen ikke.

Forbundsdagen består af 630 parlamentarikere. Resultatet af andenstemmerne alene er afgørende for dens forholdsmæssige sammensætning. For at tildele mandater er det første skridt at bestemme, hvor mange mandater et parti har ret til på landsplan. Disse fordeles derefter på det respektive partis delstatslister. For at tildele pladserne bliver de valgkredskandidater med flest førstestemmer i deres valgkreds derefter rangeret i faldende rækkefølge af stemmeandele og rykker til toppen af ​​delstatslisten. Pladserne tildeles de succesrige valgkredskandidater i henhold til denne rækkefølge. 

Hvis antallet af kredskandidater med succes overstiger antallet af mandater – dvs. ikke er dækket af resultatet af andenstemmerne – får kredskandidaterne med de svageste resultater ikke en plads (andenstemmedækning). Hvis der er flere pladser til et parti i en delstat end succesrige valgkredskandidater, tildeles de resterende pladser til listekandidater.

Hvert parti skal grundlæggende opnå mindst fem procent af andenstemmerne for at blive repræsenteret i Forbundsdagen. Hvis et partis andel af andenstemmerne falder til under fem procent, kan det stadig komme ind i Forbundsdagen med mandater svarende til dets andel af andenstemmerne, hvis det har vundet det direkte mandat i mindst tre valgkredse (grundmandatparagraf).

Forløbet af et forbundsdagsvalg er reguleret i forbundsvalgloven. Gyldigheden kontrollerer Forbundsdagen i overensstemmelse med Lov om valgs prøvelse.